27-11-2011 Adfærd

Af: Julie Taylor

Fra et menneskeligt synspunkt er et hul i væggen et hul i væggen, uanset hvorfor hesten har lavet det. Det ser grimt ud, er dyrt at reparere, og i sine anstrengelser kan hesten desuden gøre skade på sig selv. Derfor er det heller ikke overraskende at de fleste løsningsmodeller, som skal forhindre destruktiv adfærd, tager udgangspunkt i straf eller i at forhindre hesten mekanisk i at sparke, bide eller slå huller i staldinventaret. Imidlertid opnår man det bedste resultat ved at starte med at finde ud af hvad der motiverer adfærden, forklarer Dr. Katherine Houpt, forsker og rådgiver i veterinær adfærdsbehandling. Se med, og find ud af, hvorfor.

09-11-2011 Fold & Stald, Adfærd og læring, Adfærd

Af: Julie Taylor

Ifølge den kendte adfærdsforsker, Dr. Katherine A. Houpt, har en hest lige så stort behov for et blødt sted at sove som en kat. Men hvor vil hesten allerhelst knalde brikker? Find ud af, hvad hestens foretrukne strøelse er, og hvad der sker, hvis hesten aldrig lægger sig ned. Varighed: Cirka 4 minutter.

21-10-2011 Adfærd

Af: Julie Taylor og Luise Thomsen

Hingste gøder og urinerer sjældent, uden at der er et formål med det. Men hvad skal det til for, når nu heste slet ikke er territoriale dyr? Hvad lærer hingstene af at snuse til hinandens gødning? Og hvorfor er hopper tit og ofte de allerstørste bokssvin? I første afsnit af en ny serie med en af verdens absolut største navne inden for hesteadfærdsforskning, Dr. Katherine A. Houpt, stiller vi netop disse spørgsmål. Varighed cirka 5 minutter.

16-10-2011 Adfærd

Af: Luise Thomsen og Julie Taylor

Hvordan kan det være, at nogle heste bliver hyperaktive af kronisk stress, mens andre lukker ned, og bliver passive? Hvad er en mulig årsag til at konkurrenceryttere ofte siger, at "de bedste heste er dem, der er lidt skøre i bolden"? Hvordan ligner krybbebidere stofmisbrugere? Og hvad er forskellen på en indlært adfærd og en vane? Få svarene her i anden del af EPONA.tvs store interview med adfærdsforskeren, Dr. Sebastian McBride.

11-10-2011 Adfærd

Af: Julie Taylor og Luise Thomsen

Kronisk stress hos hesten medfører adfærdsændringer, som ofte virker mystiske på os mennesker. Tvangshandlinger, nedtrykthed og hyperaktivitet er blandt følgevirkningerne, når hesten ikke får opfyldt sine adfærdsmæssige behov. Men hvorfor? Forklaringen handler om hjernekemi, og kan derfor ikke undgå at blive teknisk. Men hvis du virkelig interesserer dig for læringsteori - også et spadestik dybere end det rent mekaniske om negativ og positiv forstærkning, skal du se med her. Dr. Sebastian McBride har blandt andet forsket i sammenhængen mellem stress og stereotypier hos heste, og stod bag den banebrydende forskning, som først satte krybbebidning i forbindelse med tvangshandlinger og afhængighed hos mennesker. Varighed: 14 min.

02-09-2011 Adfærd

Af: Julie Taylor

De fleste hestefolk ved, hvordan deres egen hest reagerer i bestemte situationer. Men hvor god er du til at forudsige andre hestes adfærd? EPONA.tv har filmet tre varmblodsheste, der bliver sat på lidt af en prøve, da de skal krydse en presenning. Se om du kan gætte, hvilken hest, der først sætter en hov på, hvilken der kommer først over, og hvordan de tre heste vælger at forcere presenningen.

25-07-2011 Adfærd

Af: Julie Taylor

"Hestens hjerne er på størrelse med en valnød," kan man ofte høre hestefolk sige. Men i virkeligheden er en hestehjerne altså noget større, som man kan se i dette første afsnit af EPONA.tvs nye serie med forelæser i neurologi ved Royal Veterinary College i London, Richard Piercy, PhD. Varighed: Cirka 5 minutter.

11-02-2011 Adfærd

Af: Julie Taylor

Hvad betyder det, hvis hesten headshaker fra side til side? Hvilke diagnostiske prøver indgår i standardproceduren, når dyrlægen skal undersøge en headshaker? Kan headshaking være farligt for rytteren, hvilke alternative behandlinger er videnskabeligt afprøvet mod headshaking, og hvad var resultatet? De spørgsmål og mange flere får du svar på her i anden del af EPONA.tvs store interview med professor Daniel Mills.

03-02-2011 Adfærd

Af: Julie Taylor

Hvorfor virker mulenet på en headshaker, der har nerveskader i munden fra tandproblemer eller misbrug af bid? Og hvordan kan det være, at de forskere, som ved mest om sæsonbetonet headshaking, er gået væk fra teorien om at det skyldes allergi? Hvad kan typen af headshaking sige om, hvor hesten har ondt? Og er headshaking nogensinde "bare en dårlig vane"? Professor Daniel Mills fra University of Lincoln er én af verdens mest respekterede eksperter i headshaking. Her viser han videoklip af headshakere fra sit arkiv, og peger og forklarer foran et hesteskelet. Alt det nyeste, du ikke vidste om headshaking. Varighed: 13 minutter.

17-12-2010 Adfærd

Af: Luise Thomsen

Det er en myte, at en haremshingst med hopper i brunst ikke tolererer andre hingste. Faktisk er det reglen, at unghingste på både tre og fire år kan leve fredeligt side om side med haremshingst og hopper, fortæller hesteadfærdsforsker, Janne Winther Christensen, i dette indslag. Varighed: 4 min.

22-11-2010 Adfærd

Af: Luise Thomsen

Et forstyrret søvnmønster påvirker hestens fysiske og mentale helbred i negativ retning, ganske som hos os mennesker. Men hvad er hestesøvn helt præcis? Hvor mange timer sover hesten? Hvordan sover den, og kan den egentlig drømme? Få svarene af adfærdsforsker Janne Winther Christensen, ph.d., her. Varighed ca. 7 min.

03-11-2010 Adfærd

Af: Luise Thomsen

Vi har alle sammen set kampleg på folden, hvor især hingste eller vallakker stejler og bider hinanden. Men vidste du, at der er forskel på, hvordan heste og ponyer leger? Hør hvilken i dette indslag med adfærdsforsker, Janne Winther Christensen fra Forskningscenter Foulum. Varighed: 3 min.

07-08-2010 Adfærd

Af: Julie Taylor

Hesten er det sidste husdyr, der ikke er sikret adgang til social kontakt enten ved lovkrav eller almindelig praksis. Hverken køer, grise, får eller høns holdes længere i isolation, men hestes vilkår halter bagud, når det handler om opfyldelse af dyrets sociale behov. Man må stadig gerne have én hest alene, eller holde hesten adskilt fra andre heste, så den kun kan opnå social kontakt gennem tremmer. Det er ikke godt nok, mener professor i dyrevelfærd og -adfærd, Jan Ladewig. Lovgivningen burde i højere grad reflektere hestens natur. Varighed: 6 min. 30 sekunder.

09-10-2008 Adfærd og læring, Adfærd

Af: Luise Thomsen

Mange tror, at det er umuligt at lade voksne hingste dele fold. Men i naturen holde de sammen i "ungkarleflokke", mens de venter på at erobre deres eget harem. På Stutteri Kronplet i Nordsjælland bor seks hingste, som nyder godt af det samme fællesskab, som de ville have haft mulighed for i naturen. Tre af dem er i avlen - de andre tre er "bare" kønsmodne hingste. Se hvordan de lever sammen i fred og harmoni, og hør adfærdsforskeren fortælle, hvorfor hingste også har det bedst i flok. Varighed: 6 min.

21-08-2008 Adfærd

Af: Luise Thomsen

Kronobiologi er den videnskab, der beskæftiger sig med det biologiske ur. Den naturlige døgnrytme, som fortæller hesten, hvornår den skal blive sulten, søvning eller gøre sig klar til at overkomme fysiske udfordringer. EPONA.tv har mødt en af de forskere, der er begyndt at undersøge hestens døgnrytme. Hør hvorfor det er vigtigt at klarlægge - både i forhold til præstation og velfærd. Varighed: 8 min.

31-03-2008 Adfærd

Af: Luise Thomsen

Føl og plage har behov for at lege. Men er det rigtigt, at hingste leger mere end hopper? Og vil de helst lege med hingste på samme alder som dem selv? Få svar på det og meget mere i dette interview med adfærdsforsker Eva Søndergaard, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Foulum).

04-03-2008 Avl, Adfærd

Af: Luise Thomsen

Et nyfødt føl er ikke klar over, hvem der er dets mor. Det skal lære at følge efter hoppen, og det er hoppen bedst til at lære føllet de første 24 timer efter folingen. Se hvordan og hør forklaringen fra adfærdsforsker Eva Søndergaard, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Foulum). Variged: 7 min. 30 sek.

16-11-2007 Adfærd

Af: Luise Thomsen

Sådan ser det ud, når hesten krybbebider. Varighed: 1 min. Dette videoklip relaterer til artiklen "Værd at vide om krybbebidning" - følg linket til højre.