Når man har en rolig, velopdragen hest, som er tilvænnet mange forskellige påvirkninger, og ikke hele tiden er motiveret for flugt, kan man af og til løbe ind i et andet problem: Hesten bliver så rolig og magelig, at den er svær at ride frem. "Hesten er doven," mener nogle måske, men ifølge berider Anders Chortzen er det vigtigere at have den rette teknik end en hel masse pres, man kan lægge på hesten i form af pisk og sporer. En lille vibration med schenklen kan ofte virke bedre end et ordentligt spark eller et rap med pisken. Varighed: Cirka 8 minutter.

Mange af os har gennem årene, mere eller mindre bevidst, øvet os på at være for urolige og hårde med hænderne, når vi rider. Det kan være svært at bryde dårlige vaner, men måske kan det hjælpe at holde tøjlen på en anden måde? Her får du Gerd Heuschmanns tip til en mere følsom, eftergivende tøjleføring. Varighed 4 min.

En mere øvet dressurhest skal på signal kunne indtage både en lang og en mere kort hoved- og halsholdning, mener berider Anders Chortzen. Men hvordan giver man hesten signal til at ændre "rammen" uden signalforvirring?

At ride op ad midterlinien er bare noget, der skal overstås, inden man kommer rigtigt i gang med sit program. Sådan tænker mange ryttere, og får derfor aldrig rigtig trænet øvelsen. Men slinger i valsen giver et dårligt førstehåndsindtryk, så hvorfor ikke give den en ekstra skalle, så turen op mod C kommer til at sidde i skabet? Berider Anders Chortzen giver gode tips til hvordan du kan øve dig på egen hånd. Varighed: Ca. 6 minutter

Så enkelt og sikkert som muligt skal det være, når Tine Sørensen for første gang sætter sig på ryggen af en hest, og beder den om at flytte sig under sin rytter. Blandt andet af de grunde bliver den ikke bedt om at dreje, eller korrigeret, hvis den gør det af sig selv.

Når hesten er gjort bekendt med fornemmelsen af en rytter på ryggen, er det tid til at tage de første skridt. Men inden da, skal hesten kunne gå frem for en lyd og forberedes på et stopsignal, der ikke involverer, at man går lige ved siden af dens hoved. Se her, hvordan Tine Sørensen laver signalindlæring i forbindelse med tilridning. Varighed 6 min.

Træning af dressurprogrammer er en hårfin balancegang mellem at øve så meget, som rytteren har brug for, uden at hesten kommer til at lære at forudse øvelserne. Berider Anders Chortzen giver her gode råd til hvordan man undgår at hesten kommer rytteren i forkøbet og hvordan man kan reparere problemet, hvis skaden er sket. Varighed cirka 8 minutter.

Der findes mange forskellige måder at lære en hest at changere galoppen. Berider Anders Chortzen bruger såkaldt "baglæns kædning", hvor hesten lærer det sidste først, så den hele tiden ender med at udføre den del af adfærdskæden, den er bedst til, og derfor slutter af med en god oplevelse hver gang. Se her, hvordan Anders forbereder indlæringen af galopchangement.

Formålet med redressur er at bringe den forredne hest tilbage på det samme uddannelsesspor, som den skulle have været på fra starten. Det er nu lykkedes med EPONA.tvs brune re-dressurhest, som, efter sammenlagt halvandet års træning hos Kirsten Hansen, er dér, hvor den burde have været efter det første års remonteridning. Det betyder, at hesten er taktfast, løsgjort, under hjælperne og stabilt fremme til biddet. Med andre ord er den klar til samlingsarbejdet, og derfor ikke længere i re-dressur. Varighed 3 min.

Nogle hesteejere foretrækker at lave "gulerodsstræk" med deres heste, imens andre laver lignende øvelser under ridningen, og strækker og bøjer hestens hals ved hjælp af biddet. At kunne strække hestens hals til siderne ved hjælp at biddet er en hjørnesten i især den franske, klassiske dressur. Her forklarer Nicole Weinauge, som er elev af Philippe Karl, hvordan og hvorfor det er så vigtigt i "Lethedens Skole".

Det vigtigste for at kunne lave en god parade er, at hesten reagerer for et let stopsignal. På den måde forstyrrer rytteren blandt andet hestens balance mindst muligt, og så er det lettere for den at "lande" lige på alle fire ben. Det og meget mere forklarer berider Anders Chortzen. Varighed 6 min.

Der er mange muligheder, når man vil træne overgange, hvor hesten lærer at reagere på små, lette signaler. Berider Anders Chortzen bruger tre forskellige teknikker -alt efter hestens tidligere erfaringer med biddet. Varighed: 11 min.

En god kontragalop kræver, at hesten er i selvbæring og balance. Når den er det, løber man ikke ind i de store vanskeligheder med at indlære øvelsen. Og ligesom med alle andre øvelser, kan kontragalop med fordel shapes gradvist, så kriterierne hele tiden skærpes i takt med, at hesten bliver bedre. Men hvordan gør man det henholdsvis let og derpå sværere for hesten at blive i kontragalop? Berider Anders Chortzen demonstrerer.

Biddet er potentielt et ubehageligt bekendtskab, og nogle heste forsøger derfor at undgå det. Enten ved at gå ovenud eller ved at krølle halsen ind bag biddet. I den franske, lethedens skole indlærer man et signal, "demi arret", som hjælper hesten til at forstå, at den i stedet skal åbne op i ganaschen, og samtidig vænnes den til at en let kontakt ikke betyder, at der er mere pres på vej. Signalerne indlæres fra jorden, og tages derpå i brug fra sadlen. Nicole Weinauge demonstrerer og forklarer. Varighed: 9 min.

Tyske Nicole Weinauge er mangeårig elev af den franske mester, Philippe Karl, og har gennem 10 år uddannet sig ved "Skolen for lethed" eller École de légèreté. Her er det afgørende, at hesten hele tiden tygger på biddet, og blandt andet derfor rider man uden næsebånd. I stedet har man parérstænger på biddet "som i gamle dage". Det ser anderledes ud, men her får du forklaringen på den atypiske optømning i første afsnit af serien med Nicole Weinauge.

Schenkelvigningen er ikke lige alle rytteres kop te, fordi det er den eneste sidebevægelse, som ikke har nogen nævneværdig, gymnasticerende effekt. Alligevel er man nødt til at træne øvelsen, hvis man vil ride L-klasser, så her forklarer berider Anders Chortzen, hvad en schenkelvigning helt præcis indebærer, og hvordan man rider den.

Når hesten skal lære at springe an i galop, skal den kunne svinge indvendige benpar frem, og derfor må man ikke læne sig indad. Det kan dog være svært, hvis man øver anspring i hjørnerne, så derfor bruger berider Anders Chortzen volter tilbage og slangelinier til at forberede hesten. (Der er momentvist lidt knas med mikrofonen, som vi beklager) Varighed: 7 min. 14 sek.

Traversen er en samlet øvelse, og derfor skal du passe på ikke at ride den i for højt tempo. Det er samtidig en svær øvelse, fordi man ikke længere har hovslaget at støtte sig til. Tag øvelsen i små bidder i starten, så går det lettere for både dig og hesten, fortæller berider Anders Chortzen. Varighed: 4 min.

Yoga øvelser kan ikke kun laves på gulvet, du kan også gentage flere af dem efter, du er hoppet i sadlen. Her får du flere gode råd af fysioterapeut, Sidsel Sommer.

Kan yoga hjælpe dig til at blive en bedre rytter? Smid sokkerne, og få en smagsprøve her, hvor fysioterapeut Sidsel Sommer viser nogle øvelser på jorden. Indslaget er klippet, så du har en chance for at afprøve øvelserne, mens du ser det. Varighed: 15 min.

Det er de færreste ryttere, der sidder perfekt på en hest. De fleste af os er lidt skæve og anspændte visse steder. Vi mærker det bare ikke, fordi vi har så travlt med at koncentrere os om hestens krop, mens vi rider. Yoga kan hjælpe både rytter - og derigennem hesten til en bedre ridetur, fortæller fysioterapeut, Sidsel Sommer, i denne serie. Varighed: 4 min.

I traversaden skal bagparten flyttes ind, mens indvendige skulder flyttes ud. Her forklarer berider Anders Chortzen, hvordan han træner traversade med hjælp fra hjørnet og ti-meter volter. Varighed 4 min.

At få bagparten til at vige for schenklen er en vigtig del af de fleste sidebevægelser. Men mange heste forveksler hjælpen med et fremaddrivende signal, og bliver forvirrede under indlæringen. Her forklarer berider Anders Chortzen, hvordan han lærer hesten at vige sidelæns. Først fra jorden, og siden fra sadlen. Varighed: 7 min. 16 sek.

Inden man kan ride sidebevægelser, må man kunne placere både hestens skuldre og dens bagpart. Skuldrene flyttes mellem de to tøjler ved hjælp af signaler, som fortæller hesten, om den skal "åbne" eller "lukke" med det enkelte ben. Her forklarer berider Anders Bentzon Chortzen, hvad han mener med den direkte og indirekte tøjlehjælp, som henholdsvis åbner og lukker for forbenenes bevægelse. Varighed: 3 min.

Klikkertræning er da fint, hvis man vil lære hesten tricks fra jorden, men man kan ikke bruge det til at træne fra ryggen - eller hvad? Den dobbelte paralympiske bronzemedaljevinder for Australien og forfatter til bogen How to Click With Your Horse, Georgia Bruce, er helt uenig i den holdning. Hun træner sin dressurhest med klikker både fra jorden og sadlen. Varighed: 4 min. 30 sek.

Signalmæssigt er versaden ikke en så kompliceret øvelse at ride, som mange gør den til. Især ikke hvis hestens basisresponser er på plads. Den overordnede hjælp er nemlig blot et lille drej, forklarer berider Anders Chortzen. Varighed 10 min.

I det helt langsomme travtempo, hvor hesten egentlig helst ville skridte, gemmer sig en overraskende elastisk og bjergtagende bevægelse. Få ryttere finder frem til den, fordi fokus for ofte er på, at hesten skal gå fremad for en hver pris. Men den uspektakulære, lille tøffetrav har i århundreder været brugt til at hjælpe hesten med at lære øvelser, og som genvej til en mere udtryksfuld trav. Andrew McLean forklarer. Varighed: 9 min.

Anders Chortzen er uddannet berider, og har de seneste år kastet sig over læringsteorien, for at kunne ride så let, og for hesten forståeligt, som muligt. Her kan du møde ham, og senere bringer vi en række træningstips til dressurøvelser på et læringsteoretisk grundlag. Varighed: 9 min.

Redressurhesten på EPONA.tv er nu stærk nok til at blive en smule tilbage med sit tyngdepunkt på rytterens foranledning. Det gøres ved først og fremmest at ride næsen frem, og derefter kan man bede hesten om at blive tilbage med sit tyngdepunkt - ved hjælp af den halve parade. Varighed: 5 min. 30 sek.

Alle kender tommelfingerreglen om at man skal kunne trække en lige linie ned gennem rytterens skulder, hofte og hæl. Men for mange ryttere kniber det med at opfylde det kriterium samtidig med at man sidder med antrukken lænd. Her forklarer dressurtræner Kirsten Hansen, hvorfor man ikke må gå på kompromis med rytterens lænd og sæde for at opnå en tilsyneladende korrekt opstilling. Først skal sædet være effektivt, og så kan man forme det til også at se korrekt ud.

Ligesom hestens "korrekte form" er et resultat af, at ryg og lænd arbejder rigtigt, er "den korrekte opstilling" et spørgsmål om, at rytteren er fri for spændinger, og kan følge hesten med sit sæde. Den gode opstilling skal med andre ord komme som en naturlig følge af det effektive sæde, og det er slet ikke let. Derfor tager Kirsten Hansen ofte sine ryttere i longe, når de skal til at sidde ned i trav. Det er meget vigtigt at rytterens sæde fungerer, for det skal bruges til at regulere både takt, tempo og samling. Varighed 5 min. 30 sek.

Der er en gammel regel, der siger, at kontakt er noget, hesten skal gøre ved biddet, ikke noget, biddet skal gøre ved hesten. Derfor har redressurhesten på EPONA.tv gået på løse tøjler i et helt år. Men nu strækker den halsen maksimalt ud af kroppen, dermed er ryggen konstant oppe, og det er tid til forsøge at tilbyde den kontakt. Men det er meget svært for rytteren ikke at genere hesten, og derfor krøller redressurhesten momentvist en smule i halsen her i begyndelsen. Selvom det kun er minimale bevægelser bagud rytteren kommer til at lave med hænderne. Det viser hvor vigtigt det er, at rytteren i denne fase har lært at regulere takt og tempo med sædet. Varighed: 5 min.

I overgange fra trav til skridt lærer hesten at vippe i bækkenet, når rytteren står imod med lænden. Der er flere ting, der skal forberedes. Overlinien skal arbejde korrekt, og rytteren skal kunne koordinere sit sæde. Kirsten Hansen forklarer, hvordan du kommer i gang. Varighed: 3 min. 20 sek.

EPONA.tvs re-dressurhest er begyndt at lave overgange udelukkende for rytterens sæde. Men man skal kravle, før man kan gå, og for den urutinerede hest er det fysisk hårdt at gennemføre overgangen bare nogenlunde rigtigt. Kirsten Hansen forklarer her, hvordan hjælpen skal gives, og hvorfor det er så vigtigt at lade hesten tage sig den tid, det kræver, uden at forvente for meget. Varighed: 5 min. 30 sek.

Forhenværende berider på Cadre Noir, Philippe Karl, mener, at det er rytterens opgave, at gøre det så let for hesten som muligt at udføre det, vi gerne vil have den til. Derfor skal man tage hensyn til både kommunikation og balance, når man laver sidebevægelser, og det betyder, at hans elever får at vide, at det er strengt forbudt at forsøge at bøje hesten om indvendige schenkel og sædeben.

Mange heste skubber uens med bagbenene og får derved uens belastede forben. Problemet bliver især tydeligt, når man skal dreje. Denne øvelse kan hjælpe med at få styr på ligeudretningen.

I mange af de gamle ridebøger står der, at man skal køre indvendige sædeben frem, når man drejer. Men ét er teori, noget andet er praksis. For ikke alle ryttere er kropsbevidste nok til at styre deres sædeben så præcist, som dressuren kræver. Dressurtræner Kirsten Hansen bruger flere forskellige metoder til at lære sine elever at sidde rigtigt gennem hjørner og på cirkelvolten. Her kan du se hvordan. Varighed: 4 min. 45 sek.

I redressuren af den ældre hest forklarer Kirsten Hansen denne gang hvad det vil sige, at hesten rejser lænden og vipper i sit bækken. Mens halsmuskulaturen står for at løfte forreste del af ryggen via "det aktive stræk", er det bugmusklerne og de dybe muskler i lænde- og bækkenregionen, som hesten bruger, når den skal begynde at bære bagtil. Varighed: 9 min.

Inden hesten kan begynde at bøje sig korrekt på et buet spor, skal den først være lige i kroppen. Rytteren skal forsøge at ride så meget som muligt på lige spor, og undgå at forcere bøjningen i hjørnerne. Hør her, hvorfor dressurtræner Kirsten Hansen prioriterer ligeudretning så højt, og hvorfor det er så vigtigt, at "halsen er lige på kroppen", når hesten skal lære at bruge begge bagben lige meget.

Målet for en unghest, eller en hest i redressur, er ikke kun, at den skal søge frem og ned. Den skal også lære at strække halsen ud af kroppen, med næseryggen tydeligt foran lodret, så den løfter rygsøjlen med halsmuskulaturen. Se her hvordan en ældre hest i redressur nærmer sig målet under vejledning af dressurtræner Kirsten Hansen. Du får også svaret på, hvor dyb fremad- og nedadsøgningen må være, og hvor længe hesten skal gå i denne holdning. Varighed: 6 min.

Den tidligere berider på det franske statsrideakademi Cadre Noir, Philippe Karl, rejser nu Europa rundt for at uddanne dressurryttere. EPONA.tv har mødt ham i Hamborg for at høre, hvad han mener, dressur handler om. Få blandt andet forklaringen på hvorfor den tyske version af den halve parade skal skrottes til fordel for den franske "demi arrêt". Varighed: 11 min

Unghesten har brug for så tydelige signaler fra rytteren som muligt. Det ved dressurtræner Kirsten Hansen, som i årtier har redet heste til på sin rolige og træfsikre facon. Derfor gør hun meget ud af den korrekte tøjleføring, helt fra den tidlige tilvænning til rytter. Se hvordan man drejer med tøjlen, uden at skabe spændinger i hesten, og hvordan man lærer den at gå frem uden kraftig brug af schenklerne. Varighed: 5 min. 45 sek.

Unghesten skal lære at bruge sin rygmuskulatur rigtigt, men det kan den kun, hvis rytteren ikke generer den i ryggen. Derfor skal man det første lange stykke tid ride i det såkaldte "remonte-sæde". Her kan du se, hvordan det skal gøres. Det er kun anden gang, dressurtræner Kirsten Hansen rider trakehneren Pilatus løs i ridehuset. Varighed: 7 min

Trakehneren Pilatus, som vi har fulgt under indlongeringen, har nu fået rytter på ryggen. I starten foregår det stadig i longe. Rytteren må nemlig ikke indvirke på hesten, før den har lært at bruge sig lige så rigtigt med vægt på ryggen - som uden. Varighed 5 min.

I det sidste afsnit om longering lægger vi vægt på overgangene, fra trav til galop, og fra galop til trav. Unghesten skal nu blive oppe med halsen og ryggen, samtidig med at den sætter sig en smule bagtil. Varighed: 3 min. 30 sek.

I femte del af serien om indlongering, med dressurtræner Kirsten Hansen, er vi nu nået til galoppen. Den skal nemlig også være på plads inden tilridningen, så hesten kan galopere afspændt, balanceret og med ryggen oppe. Varighed: 3 min. 30 sek.

Hesten har nu lært at rejse rygsøjlen, først ved at lade hals og hoved falde ned, dernæst ved at strække halsen "ud af kroppen". Nu kommer næste stadie, hvor den skal lære at lave overgange, så den vipper i bækkenet og tager en smule mere vægt på bagbenene. Varighed: 4 min.

I EPONA.tvs serie om indlongering viser dressurtræner Kirsten Hansen, hvordan man kan forberede hesten til at bruge sig korrekt under rytter. I de første afsnit kunne du se, hvordan hesten skal række sig frem og ned, for at løfte ryggen. Det næste skridt er en lidt mere rejst hals, hvor halsmuskulaturen nu styrkes, så den kan aktivt kan være med til at løfte rygsøjlen. Varighed: 4 min. 10 sek.

I første del af indslagene om "frem og ned" kunne du se, hvordan holdningen hjælper hesten til at løfte ryggen, og dermed er et afgørende element i forberedelsen til at bære rytter. Her kan du se, hvordan du kan træne hesten i longen - både i at søge frem og ned, men også i at bære vægten lige, så benene ikke bliver udsat for unødig belastning. Varighed: 5 min.

Korrekt brug af overlinien starter allerede inden tilridningen. I longen skal hesten lære at række halsen frem og ned, hæve rygsøjlen og slappe af i rygmusklerne. Følg med her hvor EPONA.tv starter en træningsserie med dressurtræner Kirsten Hansen. Træningen tager udgangspunkt i hestens fysiske forudsætninger og bygger en stærk, spændstig, smidig og holdbar ridehest. Varighed: 2 min. 45 sek. I første afsnit får du baggrunden for "frem og ned" - i det næste viser Kirsten Hansen, hvordan hun får hesten til at gå i denne holdning.